Historien om Quokkaen – smil der smitter

kunder er bare mennesker
quakka2
Historien om Quokkaen

Smil, så det smitter – det sælger! I denne historie skal du møde et dyr, der taler direkte ind i vores underbevidsthed. Spejlneuroner og smil der smitter, fremmer dit salg fordi, kunder bare er mennesker…

Historien om Quokkaen

Lille spejl på væggen der…


Kender du det? Du kommer gående på gaden, måske i dine helt egne tanker. Et andet menneske kommer dig i møde, og I ser på hinanden. Personen smiler til dig. Ikke bare et ligegyldigt smil, nej et rigtigt smil. Sådan et som kræver, at der bliver brugt energi. At der bliver tænkt over, hvilke signaler ansigtet skal sende til omverdenen. En smil der smitter.

Så kan du ikke helt lade være. Så skal du anstrenge sig for at undlade. Du skal virkelig være tvær – hvis du ikke gengælder smilet og smiler tilbage.

Hvad er det egentlig for en underlig automatisk adfærd? Hvorfor er det, at vi smiler tilbage, til dem der smiler? Hvad er det ved et smil, der smitter?

Har du nogensinde mødt en Quokka? Hvis du har, så ved du, at smil smitter. Så ved du, at vi mennesker, fra vi er ganske små, er udstyret med en evne til at spejle os i vores omgivelser. Det er den måde, vi lærer adfærd på. Det er med til at socialisere os. Som helt små er vi blevet mødt med mors og fars smil. Knap har vi åbnet vores øjne første gang, kun for at stirre ind i fjæset på en voksen. En voksen der smilede med energi og overskud – ”gaggaguuue!” 😊.

Det lille barn ved jo ikke, at ”gaggaguuue” ikke er et rigtigt ord. Det er jo som sådan ikke andet, end en menneskeskabt lyd. Det betyder ikke noget. Det står ikke i en ordbog og ingen af os er heltenige om, hvordan det skal staves. Alligevel kender vi det alle. Vi kender lyden og den kontekst lyden bruges i per instinkt. Vi genkender situationen omkring spædbarnets smil. Og vi smiler selv. Det virker jo. Spædbørnene smiler jo tilbage, vi bliver glade af barnets smil, så vi smiler mere… Hvad er det, der så smukt kan forene spædbørn med voksne og voksne med spædbørn. Hvad er det for et medfødt sprog, som forener os mennesker livet igennem og som gør os i stand til at oversætte ”gaggaguuue!” 😊?

Svaret er ”spejlneuroner”

Spejlneuroner er nerveceller, der er med til at bestemme hvordan, vi interagerer med hinanden. Spejlneuroner er psykologi, der møder biologi – eller biologi, der manifesterer sig i psykologi. Lad mig slå det fast med det samme; Spejlneuroner forener paradoksalt nok menneskeheden med smil, men splitter videnskaben i diskussion om eksistens. Vi kan nemlig ikke måle eller veje spejlneuroner. Spejlneuroner er en teori om, hvad der sker hos os mennesker, når vi eksempelvis bliver mødt med et smil. Videnskabelige teorier har igennem tiderne splittet videnskabsfolk og lærte i troen på, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert…

Derimod kan spejlneuronernes virkning og effekt både ses og måles. Ja, og så kan spejlneuronernes arbejde jo tydeligt mærkes af både dig og mig, ikke sandt? ”gaggaguuue!” 😊.

Det er som sådan, at spejlneuronerne gør os i stand til at forstå hinanden – essensen af vores socialitet – vi vil hinanden og er fælles om det. Vi oplever empatisk resonans med hinanden. Startende fra det lille barn der skal lære…

Jeg ved ikke om en Quokka, hverken kan sige ”gaggaguuue!” eller gøre ”tittebøøøh!”, for Quokkaerne bor på den anden side af jorden. De bor så langt væk, at jeg endnu ikke har besøgt dem. Alligevel føler jeg mig nært tilknyttet til Quokkaerne. Det har jeg gjort lige siden jeg første gang hørte om dem. Eller rettere sagt, første gang jeg så et billede af en Quokka.

Rotter der smiler

Quokkaen er et pungdyr. Som alle andre pungdyr lever Quokkaen i Australien. Nærmere bestemt i den sydvestlige del af kontinentet, på en ø der hedder ”Rottnest Island”. I 1696 kom en hollandsk kaptajn sejlende til øen som han gav sit nuværende navn ”Rottnest Island”. Direkte oversat betyder det ”Rotteredeø”. Øen var fyldt med rotter. Aldrig havde den hollandske kaptajn set så mange rotter. Så øen fik det helt logiske navn ”Rotteredeø”. Senere fandt man ud af, at det ikke var rotter, der boede på øen. Det var gnavere så store som katte, der nærmest hoppede rundt på øen i jagt efter føde. De levede af græsser og andre grønne blade, som de spiste med stor appetit. Var bladene for drøje, så kastede de dem op, og spiste dem igen. Det gav dyrene mulighed for at overleve, selv når der var tørke, og føden var knap. Du har nok regnet det ud – det var slet ikke rotter, der boede på øen, men navnet hang ved og den dag i dag, er der en ø i det sydvestlige Australien, der hedder ”Rotteredeø”.

De bor der endnu. De holder sig helst til områder med friske vandforsyninger. Her sover de det meste af dagen, gerne under spidse eller skarpe blade. Om natten vågner de, og gør det, de gør med deres liv. Det har de gjort i århundreder. Det er ikke vombatter, jeg her fortæller om, men vombattens fætter Quokkaen. En Quokka har ikke mange naturlige fjender på Rotteredeø, så den kan trygt æde græs og grønt natten lang. At leve i en verden uden farer gør én både nysgerrig og modig. Sådan er det også for en Quokka.

Det ganske særlige ved en Quokka, er dens smil. Den ser helt vild glad ud. Den smiler helt uden at anstrenge sig – altså med rigtige smil, der smitter. Vi mennesker rammes lige i spejlneuronerne af Quokkaens smil. Hvis du nogensinde er i tvivl om effekten af spejlneuroner, så find et billede af en Quokka. Den smiler, så du smelter 😊.

Det har gjort Quokkaen verdensberømt. Mennesker kommer til Rotteredeø fra hele verden for at besøge, hvad der ser ud til at være det gladeste dyr på kloden. Men en Quokka smiler ikke som et menneske eller til et menneske. Quokkaen ser bare sådan ud. Derfor strammes nettet om vores lille ven. altså Internettet. Indtil internettet for alvor blev udbredt, havde Quokkaen nemlig ingen naturlige fjender.

Når mennesker fra hele verden besøger Rotteredeø, er det for at blive fotograferet sammen med en Quokka. Ikke som et fotostadie i et cirkus eller med en papegøje på Hundeøernes strande. Nej mennesker kommer rejsende langvejs fra, for at forevige sig selv sammen med en Quokka. Dyrets smil har så stor effekt, at vi vil fotograferes med det! At tage en ”selfie” med en Quokka er noget af det hotteste du kan ”poste” på sociale medier!

Quokkaen er ikke som sådan truet, men har status som sårbar. Det kan måske sammenlignes med menneskets smil – det er ikke truet, men sårbart. Et smil viser følelser og taler til vores empati. Helt automatisk smiler vi tilbage bliver vi mødt af et smil. Når vi anstrenger os, kan vi undertrykke empatien. Så kan vi fremstå kontrolleret og utilnærmelige. Det giver ubehag, især hos dem vi gør det overfor. Det ubehag kommer af, at empatien IKKE resonerer. Når den empatiske resonans udebliver, bliver vi utrygge – vi er på vagt. Uden spejlneuroner vil der ikke være empati.

Så find din indre Quokka frem. Den får dig til at smile til verden, så verden kan smile tilbage.

Næste gang nogen smiler til dig, så tænk ”QUOKKAAAAR!”😊– og smil retur. Næste gang du skal til et møde, så tænk ”QUOKKAAAAR!”😊 inden du går ind – og se hvad der sker. Næste gang du skal tale i telefon, så tænk ”QUOKKAAAAR!”😊 inden du ringer op – og lyt efter hvad der sker.

Quokkaen kan nemlig noget, som du også kan – den kan smile så det smitter. Quokkaen viser os vores egen empatiske resonans. ”QUOKKAAAAR!”😊

Quokka – som begreb

Nogle mennesker har nemmere adgang til deres indre Quokka end andre. Du kender dem godt. De har ofte succes med menneskelige relationer. De er dejlige at være sammen med og deres selskab gør dig i godt humør. Er de samme mennesker flittige, har de ofte også en succesfuld karriere. Det er ikke fordi de er ubekymret, de er snare velmenende. Opstår der et problem, så løser de det, men først når det opstår. Indtil da går de rundt og smiler til verden. De nikker anerkendende til deres medmennesker og stiller velvilligt op, har du brug for deres nærvær. De er så behagelige at være sammen med, at du glædeligt og stolt poster en selfie, hvis du får én taget. Disse mennesker ER Quokka – Quokka som begreb.

Quokka er en måde at være i verdenen på. Forestil dig en verden hvor du ikke har naturlige fjender. Hvor du ikke har grund til at frygte dine medmennesker eller spekulerer over deres eventuelle motiver. Quokka er, når du insisterer på, at verdenen er et godt sted. Quokka er balance og harmoni. Quokka er smil med energi. At være Quokka det smitter.

Der er mange bekymringer i en travl hverdag. Hvad sker der, når du ser på bekymringer med en smil og siger ”QUOKKAAAAR!”😊 Når du ser på bekymringer med samme intention og formål, som når du ser på et spædbarn, og siger ”gaggaguuue!” 😊?

Tænk på hvordan dit liv er, når DU er Quokka?

”QUOKKAAAAR!” 😊.

Leave a Reply